Peter var ikke noget særligt. Og dog,...

Idag skulle vise sig at Peter var meget modig. Ikke på sådan en superhelteagtig måde, men inden dagen er omme vil han få sagt noget meget modigt til sin mor. Og det var dét der gjorde ham til noget særligt. Men lige nu var han forvirret:

Er ugen ulig?  Skal han i denne uge være hel, halv eller af pap? Er han egentlig på vej hjem til sig selv hos sin far med rent tøj i weekendtasken, eller er det snavset og er han på vej hjem til sig selv hos sin mor? Eller hov... er det i virkeligheden bare onsdag, for så er weekendtasken jo bare en gymnastiktaske? Han ku´ simpelthen ikke huske det!

Et logistisk og følelsesmæssigt mareridt for drengen Peter udspiller sig foran publikum, med humor, empati og varme. 

Teateravisen skrev:

Sprællevende fortælleteater om at være skilsmissebarn med papfamilier i alle mulige og umulige konstruktioner (...) Fortælleteatermanden André Andersen jonglerer virtuost med alle disse relationer i forestillingen 'Den halve papdreng'. Med halve og hele fædre og mødre, lige og ulige uger, nye søskende, der pludselig ikke er der mere alligevel, fordi far og papmor har slået op igen. (...) Som fortælleteater – denne forkætrede genre – er forestillingen en fornøjelse. André Andersen bruger hele kroppen og stemmen – fra det hviskende til de høje råb – og han sprinter elegant ud og ind af rollen som Peter.”