Hvad er refusionsordningen?

 

Kommunale institutioner kan med Refusionsordningen få dækket 50 % af prisen, ved køb af refusionsgodkendte professionelle og opsøgende scenekunstforestillinger. Det er som udgangspunkt Refusionsudvalget, der beslutter, om en forestilling kan godkendes. Den kommunale institution køber forestillingen af teatret til fuld pris, sidenhen refunderer staten de 50 %, ex moms.

 

Det kan være meget forskelligt hvordan refusionsordningen administreres fra kommune til kommune, så vi anbefaler at du søger information hos f.eks. børnekulturkonsulenten, kulturkonsulenten, skoleforvaltningen, kulturforvaltningen eller lign.

 

En refusionsgodkendt forestilling er automatisk godkendt til formidlingsordningen, imens en formidlingsgodkendt forestilling ikke nødvendigvis er godkendt til refusion.

Hvad er formidlingsordningen?

 

Her bliver det lidt mere tricky... Det betyder som udgangspunkt at forestillingen er godkendt til "billetkøbsordningen", der er delt op i tre puljer, hvoraf kun pulje 2 og pulje 3 er vigtige i denne sammenhæng. Det betyder at forestillingen kan sælge billetter med fornuftige rabatter til f.eks. børn, pensionister, studerende, grupper o. lign. - og få støtte til dette.

 

Pulje 2 er som regel til producenten selv (teatret), så teatret kan sælge billetter til fordelagtige priser.

Eks: en billet koster 125 kr / teatret laver en ungdoms- og børnepris: 50 kr. (75 kroners rabat)

Billetkøbsordningen giver teatret 75 kr pr solgte børnebillet og udligner "tabet"

 

Pulje 3 kan søges to gange om året af teaterforeninger, kulturhuse, biblioteker o. lign. Her kan de søge et tilskud til køb af forestillingen. i 2018 var tilskuddet omkring 13.000 kr. Foreningen skal selv betale min 10 % af forestillingens pris, og have fordelagtige billetrabatter til sine medlemmer.

Og husk: En refusionsgodkendt forestilling er automatisk godkendt til formidlingsordningen, imens en formidlingsgodkendt forestilling ikke nødvendigvis er godkendt til refusion.


Lidt kompliceret, skriv endelig hvis du har spørgsmål...

© 2015 by André Andersen // Fotos: Buster Møller Andersen, Torben Sørensen, Nikolaj Trap, Sune Svanekier, Søren Zeuth, Rasmus Finsen, Splitart, m.fl

follow us:
  • Facebook Classic